![]() |
||||
Det danske vejledningssystem (resumé)Her kan du læse et kort resumé af, hvad artiklen Det danske vejledningssystem handler om. I folkeskolen bliver de ældste elever undervist i fagene: "Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering" og "Arbejdskundskab"; her skal de bl.a. lære at forholde sig til ligestilling og ligeværd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Fra 6. klasse indføres et egentligt vejledningsforløb med "Uddannelsesbogen" som det centrale omdrejningspunkt. Den skal bruges frem til 9. klasse. Fra 6. klasse bliver der afholdt individuelle- eller klassesamtaler med eleverne. I 7.-9. klasse er der tilrettelagt en række aktiviteter, der skal give de unge information om og oplevelser med uddannelser og fag, f.eks. introduktionskurser på ungdomsuddannelser, arbejdspraktik, individuelle og kollektive samtaler. I 9. klasse skal hver elev have lavet en uddannelsesplan for sig selv. Den skal være parat i marts måned, hvor der skal søges om optagelse på ungdomsuddannelserne eller 10. klasse. Vejledningen foretages af lærere og vejledere. Vejlederne har fra 1. august 2004 været samlet i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i hvert lokalområde. UU’erne kan findes på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk – Uddannelses- og erhvervsvejledning – Ungdommens Uddannelsesvejledning. Information om uddannelser og fag findes på UddannelsesGuiden: www.ug.dk Læs hele artiklen: Tilbage til Vil du vide mere?
|
||||
Ligestillingsafdelingen • Holmens Kanal 20 • 1061 Kbh. K • Tlf.: 7220 9780 • lige@lige.dk • www.lige.dk
|
||||