Stemningsbillede fra et forældrekursus ²

Det er en torsdag i januar, stedet er Åbjergskolen i Frederikssund. Som klokken nærmer sig 19,00 fyldes skolens lærerværelse med forældre til ottende og niende klasseelever. Enkelte af aftenens hovedpersoner – de unge – er også mødt op. For niende klasseeleverne er der nu kun et par måneder til de skal vælge, hvad fremtiden skal byde på, uddannelsesmæssigt set – og det er tydeligt, at der blandt forældrene er stor interesse for, hvordan man kan blive klædt på til at hjælpe med dette valg.

…Mor er den vigtigste vejleder
Skolevejleder Rikke Kreiberg byder velkommen. Hun vil gerne lige fortælle kort om et par undersøgelser, som er lavet i Frederikssund. Undersøgelserne afdækker de unges uddannelsesvalg og den vejledningsproces, der førte frem til valget. Den ene undersøgelse viser, at mor er den vigtigste vejleder, når unge skal vælge uddannelse. ”Af årsager vi ikke helt præcist kender, betyder det altså mere at tale med mor, end med far”, fortæller Rikke, men skynder sig dog at tilføje, at det selvfølgelig også betyder noget, hvad den unge selv har lyst til, samt hvad skolevejlederen siger.

Dernæst får Anette Wolthers ordet. Det er Anette, der har taget initiativ til arrangementet, og ligeledes hende, der står for det egentlige programindhold i aften. Formålet med aftenen er, at klæde forældrene bedre på til at hjælpe deres børn med at vælge uddannelse – herunder at give forældrene inspiration til, hvordan de kan tænke over forholdet mellem køn og uddannelsesvalg.

…Du skal vælge ud fra din interesse – men gør det på et oplyst grundlag
Anette indleder ligeledes med at understrege overfor forældrene, at de er de vigtigste vejledere i deres børns uddannelsesvalg. Og så beretter hun om, hvilke råd forældre typisk giver deres børn: ”Mange gange råder forældrene deres børn til at ’gøre, som de har lyst til’ eller til at ’følge deres interesser’”, fortæller Anette. ”En del unge får dog også at vide, at de skal ’se på de fremtidige beskæftigelses- og karrieremuligheder’. Og så råder forældrene også hyppigt drengene til at ’se på, hvad de kan tjene efter uddannelsen’, fortsætter Anette, og gør det klart, at det sidste er et råd, pigerne ikke særlig ofte får.

”Men hvilke råd giver I jeres børn?”, spørger Anette, og så kommer forældrene på banen. De fleste giver udtryk for, at man ikke skal skele for meget til det med pengene, men følge interessen. ”Man skal jo være på arbejdsmarkedet hele livet, og så er man nødt til at kunne lide det man laver”, siger både mødre og fædre. En anden forælder er enig, men tilføjer, at man jo også godt kan tænke lidt på det økonomiske: ”Hvis man gerne vil arbejde med mennesker behøves man jo ikke nødvendigvis blive sosu-assistent – hvorfor ikke blive læge eller sygeplejerske i stedet – sådan synes jeg godt, man må råde”.

Og så går debatten ellers livligt! ”Der er jo også mange højtuddannede, der er arbejdsløse”, indvender en forælder – ”så måske kan det ikke svare sig at se på beskæftigelsesudsigterne – der er ingen, der kan se ind i fremtiden”.

”Nej, ingen kan se ind i fremtiden”, medgiver Anette, og ”derfor er det også vigtigt at få vejledt de unge så godt som muligt, og vide noget om konsekvenserne af deres valg”. For allerede valget efter folkeskolen har betydning for, hvilke muligheder de unge vil have senere i livet, forklarer hun. Lidt flere piger end drenge vælger nemlig at gå i gymnasiet efter folkeskolen, mens drengene lidt hyppigere end pigerne vælger at gå på teknisk skole. Og så er der dem, der aldrig får fuldført en ungdomsuddannelse – enten fordi de alligevel ikke havde evnerne eller viljen, eller fordi forældrene ikke bakker dem op – moralsk eller økonomisk. Dertil kommer, at mange unge ganske enkelt har svært ved at vælge retning – de er ikke afklarede om, hvad de vil. Derfor bliver det næste spørgsmål naturligt nok også, hvordan man som forælder hjælper sit barn med at finde ud af, hvad det kan og vil.

…Se på dit barns kompetencer – og vær bevidst om kønnets betydning
”Først og fremmest er det vigtigt at se på den unges kompetencer”, siger Anette. ”Hvad er det for personlige karakteristika, den unge har, og hvor ligger styrkerne, fagligt set?” Anette forklarer endvidere, at man også bør se på, om den unge er i stand til at sætte sig et mål, og hvor ”omverdensorienteret” den unge er. ”Og så skal man selvfølgelig se på, hvordan han eller hun fungerer sammen med andre – er den unge god til at løse problemer sammen med andre, og kan man organisere et stykke arbejde?” Spørger Anette, der endelig opfordrer forældrene til også at se på den unges sproglige og skriftlige kompetencer, samt på IT-kundskaberne og den forretningsmæssige sans. ”Alt sammen vil være med til at give jer en indikation af, hvilken vej, der kunne være god at gå”, vurderer Anette.

Efter pausen går Anette dybere ind i valg- og vejledningssituationen, og hun spørger forældrene, om de har tænkt over, om kønnet har nogen betydning for deres børns fremtidige uddannelsesvalg? ”Hvad mener du med køn”, spørger en far, og Anette forklarer, at vi traditionelt set har det med at opfatte noget arbejde som ”kvindearbejde”, og andet arbejde som ”mandearbejde”. Og det gælder stadig i dag, også selvom der ikke længere er nogen ydre barrierer for, at piger og drenge kan vælge at gå ind på det ”andet køns arbejdsområde”.

Hun beder derefter forældrene række hånden op, hvis de på deres arbejdsplads har en kollega af det modsatte køn. En række hænder ryger i vejret, men rigtig mange hænder forbliver også nede. ”Se, der har I selv illustreret, hvor kønsopdelt vores arbejdsmarked er”, siger Anette og fortæller, at denne stærke opdeling i mande og kvindearbejde har vidtrækkende konsekvenser for blandt andet ligeløn og fleksibiliteten på arbejdsmarkedet, samt at Danmark faktisk er det land, der har den stærkeste kønsarbejdsdeling i Europa.

”Så spørgsmålet er, om I som forældre synes, at I skal være med til at rykke ved jeres børns forestilling om køn, og hvad man som pige eller dreng kan blive?”, fortsætter Anette, og opfordrer forældrene til at tænke over, hvordan børnenes skoleforløb har været, og hvad lærerne og forældrene selv belønner eller roser deres drenge og piger for. ”Undersøgelser viser, at vi belønner pigerne for evne til at udvise omsorg, tage hensyn, og for at være gode til at samarbejde. Men pigerne er også gode til eksempelvis sprog og matematik – og det kan være, at man som forældre lige skal huske på, også at rose pigerne for det. Omvendt kan det være, at vi som forældre glemmer at rose drengene for deres fysiske præstationer, som er vigtige for mange drenge tidligt i skoleforløbet”, fortæller Anette.

”På den måde er vi som voksne jo med til at lede de unge ind på, hvad det det vil sige at være dreng og pige. Men faktisk er det sådan, at piger og drenge stort set har de samme kompetencer, og forskellene mellem pigerne indbyrdes og mellem drengene indbyrdes er større, end mellem de to køn”, konstaterer Anette. ”Derfor skal vi også passe på, ikke at lade kønnet komme til at overskygge den enkelte unges kompetencer.

Forældrene har fået noget at tænke over. Inden aften er gået, er de ydermere blevet præsenteret for flere hårde facts om, hvilke konkrete uddannelser og erhvervsområder, pigerne og drengene vælger i dag, og hvordan beskæftigelsesmulighederne ser ud for de unge. Og de burde være gode. Inden for nogle få år vil meget en stor andel af seniorerne nemlig trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet – og give plads til de unge, der til den tid forhåbentlig har fået sig en uddannelse. Og hvem ved – som Anette siger, kan der være et helt væld af jobmuligheder, som man slet ikke har tænkt på, hvis man altså prøver at sætte sig ud over kønnet, og vælge kønsutraditionelt.