Kønnets betydning på fremtidens arbejdsmarked

Af Anette Wolthers, december 2005

Påvirkninger af vore døtre og sønner

En børnehave tog pigerne med på et barbiedukke-museum, mens drengene skulle se en udstil-ling om riddere og krigere. Børnene fik ikke selv lov at vælge. Pædagogerne valgte for dem, og der var ikke tale om bagefter at bytte rundt.

Pædagogerne lavede disse udflugter i den bedste mening for at tilgodese børnenes interesser. Men de lavede dem vel også ud fra en antagelse om, at alle drenge ville være interesserede i riddere og krigere og alle piger ville være interesserede i dukker.

Men måske er der også drenge, der er interesseret i dukkerne og piger, der er interesseret i ridderne! Pointen med denne artikel er at vise, at det nok er vigtigt at tage hensyn til køn. Men det er også vigtigt, at vi – pædagoger, forældre, lærere og vejledere – forsøger at undgå kønsstereotyper, som fastlåser børnene i bestemte roller og interesser. Vi skal være opmærksomme på ikke at fastholde en refleksmæssig opdeling i kønsinteresser.

I skolen

De børn, der ikke har lyst til at være enten i båsen for piger eller i båsen for drenge, kan blive udsat for mobning samt forældres og læreres usikkerhed og irritation. Derfor er det vigtigt, at de voksne forholder sig bevidst til køn i det moderne samfund – at de ikke blot anbringer børnene i stereotype og forældede kønsbåse, men skaber mulighed for mangfoldighed. Barnets og den unges potentiale bærer fremtiden i sig – det er dem, der skal skabe det 21. århundrede. De kommende generationer behøver jo ikke at blive kvinder og mænd ud fra nøjagtigt samme kønsopfattelser som tidligere generationers. Der er jo mange måder at være mand og kvinde på – såvel mht. interesser og adfærd.

Uddannelsessystemet

Det kan lade sig gøre at flytte på opfattelsen af køn og uddannelse. Pigerne har vist os hvordan. De vælger f.eks. den matematiske linie i det almene gymnasium lige så ofte som drengene efter 9. og 10. klasse.

For nogle år siden var kvinderne på arbejdsmarkedet meget dårligere uddannede end mændene – nu er det lige ved at være omvendt. Pigerne får erhvervskompetencegivende uddannelser og længerevarende uddannelser – og 50,1 pct. af en årgang piger får en længerevarende uddannelse mod 35,1 pct. af drengene. Samtidig er pigerne også noget bedre end drengene til at bevæge sig ind på det andet køns traditionelle fagområder.

Drengene, derimod, har som gruppe ikke bevæget sig på samme måde som pigerne – og mange mener, at nogle af drengene bliver vanskeligere stillede på arbejdsmarkedet, fordi der er en stor del af dem (29,5 pct.), der ikke får en erhvervskompetencegivende uddannelse. Drengene har heller ikke bredt sig ud over de uddannelsesmuligheder, som de traditionelt bruger. Der er f.eks. ikke vækst i antallet af mandlige sygeplejersker og pædagoger.

Arbejdsmarkedet

Denne opdeling i båse på arbejdsmarkedet er ikke blot et problem for det enkelte individ, men er også et samfundsproblem. Vi får nemlig skabt ét arbejdsmarked for mænd og ét arbejdsmarked for kvinder – og vanskeligheden med at skifte mellem de to arbejdsmarkeder gør, at vi også får flaskehalse.

En flaskehals betyder mangel på arbejdskraft i én sektor – samtidig med arbejdsløshed i en anden. Ofte skyldes flaskehalse, at arbejdsmarkedet er kønsopdelt og ufleksibelt, hvor udveksling af arbejdskraft mellem kvinde- og mandesektorerne ikke er særlig stor. Vi får også et arbejdsmarked, hvor kvinder konkurrerer om jobbene mod kvinder og mænd konkurrerer om jobbene mod mænd. Dermed skabes grundlaget for u-ligeløn.

På det kønsopdelte arbejdsmarked oplever kvinder og mænd ikke at være fagkolleger med samme uddannelser og ansættelser. Det betyder, at begge køns erfaringsverdener ikke kommer fag og arbejde til gode i særligt stort omfang.

Det kønsopdelte arbejdsmarked vil ikke give en tilstrækkelig fremtidssikring i forhold til de store udfordringer, der er til de kommende generationer. Det er derfor vigtigt, at forældre, lærere, vejledere og pædagoger vejleder børnene og de unge om de mange og bredere valgmuligheder. De kan vi gøre bl.a. ved at forsøge at opbløde de traditionelle og kønsstereotype forestiller om drenge- og pigeverdener, mande- og kvindefag.