Lige frem i verden

print-version

Spændende unge i utraditionelle fag

Som børn drømmer vi om at blive tryllekunstnere, astronauter, linedansere eller måske fodboldspillere. Jobønskerne er mange og kender ingen grænser. Men som årene går, bliver ønskerne mere og mere traditionelle – drenge vil ofte være håndværkere eller arbejde med IT, mens piger søger mod omsorgsfagene og de såkaldte ”bløde” værdier.

Men det er ikke alle, der følger de gamle traditioner – Carina, har for eksempel valgt at arbejde som værnepligtig i Beredskabsstyrelsen, og er i undertal blandt mange mænd. Mens Jacob, der har valgt at blive juniorpædagog, er ene mand blandt mange kvinder. Fælles for dem er, at deres job er givende og deres køn underordnet.

Læs deres og andres historier om dét at arbejde i utraditionelle jobs.

Carina

Carina, 20 år, værnepligtig i Beredskabsstyrelsen

”Jeg har altid haft lysten til at hjælpe andre, og når nu det kan kombineres med, at jeg selv bliver udfordret, kan jeg ikke se, hvorfor mit køn skulle stå i vejen for et godt job.”

Jacob

Jacob, 16 år, juniorpædagog i børnehave

”Aldrig har jeg spillet så meget fodbold og haft det så sjovt. Mange af børnene ser lidt op til mig – måske også fordi jeg er dreng.”

Mette

Mette, 29 år, biofysiker

”Fysik er for nysgerrige mennesker, der er interesserede i virkeligheden. Og sådan et er jeg – og så er jeg tilfældigvis også kvinde.”

Jesper

Jesper, 30 år, social- og sundhedshjælper

”Alle kan få brug for personlig pleje og omsorg, og hvis jeg en dag får brug for hjælp, håber jeg da også, der står nogle klar til at yde den. Og helt ærligt – rigtige mænd tør godt skifte en ble.”

Juan

Juan Mahmoud, 21 år, social- og sundhedsassistent

”Jeg mødte rigtig meget glæde hos de ældre. I min tro og kultur hedder det sig, at hjælper vi vores medmennesker og de ældre medborgere, så får vi noget godt med os i bagagen”.

  Minister for ligestilling
Ligestillingsafdelingen • Holmens Kanal 20 • 1061 Kbh. K • Tlf.: 7220 9780 • lige@lige.dkwww.lige.dk